Ved at bruge vores tjenester accepterer du samtidig vores brug af cookies.OKLÆS MERE OM COOKIES »

Af: Morten Walther Rasmussen 19.06.2018 @ 06:19

Bogen USA på tværs er en uskøn blanding af amerikansk politik, lidt cykling, lidt rejseskildring og et skvæt Lars Toft Rasmussen. Bogen efterlader én med en rodet læseoplevelse.

Det er en lidt utaknemmelig opgave at anmelde Lars Toft Rasmussens bog USA på tværs i relation til cykling. For selv om rejsen foregår på cykel, så fylder selve cyklingen ikke alverden i bogen.


Bevares, der står da en del om, hvad forfatteren sætter til livs efter sine strabadserende ture, lidt om landskabet, men næsten ikke noget om, hvad det vil sige at rejse i cykeltempo. For cyklen er et middel og ikke et mål i sig selv hos Lars Toft Rasmussen.

Og den vinkel er måske det bedste man kan tage med sig fra denne bog: At cyklen ikke kun er til træning, cykelløb, vægtnørderi og grænseoverskridende atletiske udfordringer, men også kan bruges til rejse, eventyr og oplevelse.

 

Politik og kæpheste

Lars Toft Rasmussen skriver godt, muntert og flydende. Man bliver også i glimt underholdt og lærer noget om amerikanere og især amerikansk politik, hvilket man fornemmer er hele præmissen for bogen. Forfatteren vil således selv lære mere om de amerikanere, han ikke kender, det republikanske partis kernevælgere, ved at cykle gennem deres baghave. Og det projekt lykkes. Både for ham og for læseren. Vi får et par pudsige portrætter, overraskende facts om amerikanerne og USAs historie - og også et par radikale holdninger til dit og dat.


Denne del af bogen giver en dybere forståelse af det amerikanske politiske system, mens de fordomme, man eventuelt måtte have om amerikanere oftest bare bekræftes. Man kan dog savne mere om, hvordan det så faktisk føles at cykle gennem de storslåede landskaber, et par naturbeskrivelser eller reflektioner fra sadlen. Her går der for meget historietime i den, fordi vi jo allerede fra forsiden har en forventning om, at cyklen kommer mere i spil.

 

USA på tværs er på den måde en lidt bizar hybrid. Det er ikke rigtig en cykelbog, og det er heller ikke rigtig en rejsebog. Bogen opleves snarere som en politisk og historisk bog om USA, men her driller det så også lidt, fordi vi igen og igen skal have forfatterens forstyrrende idiosynkrasier i forhold til dette og hint. Han mener eksempelvis, at offentlige personer som tv-værter ikke må være fede, fordi de dermed er dårlige eksempler. Den holdning kobler han til, at danske skolebørn køres i skole af deres forældre og bliver fede af det. ”Hvis jeg lige må have lov at ride den kæphest.”

Og han rider lystigt videre; alkoholisme skyldes genetik, jagt og druk hører sammen, den danske folkekirke er konfliktsky. Men hvad skal vi med forfatterens kæpheste? Og hvorfor skal vi have gengivet flere avisnotitser om forfatteren, for eksempel hele det interview som ejeren af Chelo's Pizzeria laver med ham? Eller det afsluttende interview med Natasja Crone. De føjer ingenting til emnet - men måske til billedet af forfatteren, når han om interviewet med pizzeriaejeren skriver, at det ”forstærkede fornemmelsen af at være kendis”.

 

Sløseri i tekst og billeder

Sluttelig er der for mange fejl i bogen. Typisk er det fejl i sætningskonstruktioner, nogle gange meningsforstyrrende, andre gange bare irriterende. Fejlene kan også være stavefejl, som at drikken Gatorade konsekvent kaldes for ”Getorade” og byen Sin City for ”Sinn City”, mens en mejetærsker staves ”majetærsker”.

 

Bogen er udstyret med en kortstump i bunden af mange sider. Så kan man følge Lars Toft Rasmussens færd. Ideen er sjov, men bliver kluntet, fordi opløsningen er så dårlig. Generelt er billedmaterialet også af svingende kvalitet: Flere billeder er for små til, at de giver mening, de er for kedelige motivmæssigt eller blæst op til en hel side, selv om de tydeligvis ikke er i høj nok opløsning.

 

Hvis man er interesseret i rejseeventyr på cykel, så er der altså bedre alternativer end USA på tværs. En af de bedste danske bøger fra de seneste år er Nicolai Bangsgaards Solo - 4 år jorden rundt på cykel (2011). Hvis man er interesseret i amerikansk politik, er der sikkert også bedre alternativer, men der er trods alt langt mere historie og politik at komme efter i Lars Toft Rasmussens bog, end der er eventyr, cykling og rejseskildring. Samlet set fremstår bogen, ligesom flere fotos i bogen, uskarpt.


USA på tværs - på cykel blandt røde amerikanere

Af Lars Toft Rasmussen
232 sider (illustreret helbindsbog)

Pris kr. 198

KØB TIL HALV PRIS PÅ FELTET.DKS WEBSHOP

GOOD VIBES ONLY – CANYON//SRAM Zwift Academy 2018 – et overraskende godt sted at starte på en hometrainer
I forbindelse med mit medlemskab på Team Motionsfeltet.dk har jeg fået en invitation til at skrive om mit liv og mine erfaringer med motionscykling her på Motionsfeltet.dk. Jeg er ikke journalist, og jeg er ikke licensrytter eller noget, der ligner…
Test: Isadore Thermerino Jersey
Isadore er et hjertebarn tilhørende de tidligere professionelle cykelbrødre Martin og Peter Velits.
GOOD VIBES ONLY – LOUISON BOBET – Good looking and great feeling
I forbindelse med mit medlemskab på Team Motionsfeltet.dk har jeg fået en invitation til at skrive om mit liv og mine erfaringer med motionscykling her på Motionsfeltet.dk. Jeg er ikke journalist, og jeg er ikke licensrytter eller noget, der ligner…
CykelSportMessen - alle gode gange 11
Over 50 udstillere står klar, når Roskilde Kongrescenter åbner op for den 11. udgave af CykelSportMessen, og Feltet.dk og Motionsfeltet.dk er som så ofte før til stede på messen.
Test: Canyon Grail
Grail er Canyons nyeste skud på stammen, når det kommer til terræncykler. Kategorien, som tidligere var domineret af cross-disciplinen, er nu blevet kraftigt udvidet med den kategori, som populært hedder ’Gravel’.
Rydhave Slots Efterskole: Hvis du mener det alvorligt
Det er ikke kun for sjov, når Rydhave Slots Efterskole tilbyder cykelsport som en af disciplinerne på interesseområderne.
Produktnyt: Cannondale Habit 2019
Udviklingen af de forskellige segmenter af mountainbikes er i konstant udvikling. Også hos Cannondale som inviterede os til Tyrkland for at se nærmere på deres seneste kreation. Vi tog derfor en tur til Freibur for at se nærmere på, og ikke mindst prøvekøre, den nye Cannondale Habit 2019.
Boganmeldelse: Lars Bak - Hjælperytteren
Seneste skud på stammen af cykelbøger udgivet i 2018 er “Lars Bak - Hjælperytteren”. Vi har læst bogen og kommer her med en anmeldelse af den.
Test: Bibshorts og langærmet jersey fra Louison Bobet
Det franske brand Louison Bobet er nu tilgængeligt på det danske marked med produkter, som holder en høj produktkvalitet og hylder fortidens afdæmpede æstetik.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk

Boligadvokat