21.10.2016 @ 17:07

Skal du være en del af Danmarks største fordelsklub for cykelmotionister? Et unik sammenhold kombineret med rabatter, events, løb og gode oplevelser fordelt udover hele landet?

I 2016 så Team Motionsfeltet.dk dagens lys, og holdet har haft vokseværk lige siden. I dag cykler mere end 120 glade motionister i hele landet rundt i holdets teamtøj på træningsture med deres lokale cykelklub eller til cykelløb, som de har fået deltagelse i gennem deres medlemskab.
 

Team Motionsfeltet.dk er nemlig ikke en erstatning for en cykelklub. Det er et fællesskab for de mange cyklende motionister på tværs af landet og på tværs af niveau, hvor man samtidig kan få masser af fordele såsom gratis løbsstarter og billigt udstyr til cyklen osv. Med både licensryttere og motionister på 100+ kilo som en del af holdet handler det ikke bare om at køre stærkt, men om at dele glæder ved cykling og finde motivation til komme ud på raceren og MTB’en.


"Det er netop derfor, jeg oprettede holdet. Vores vision er at skabe et unik fællesskab i hele landet, hvor der er plads til alle uanset niveau. Målet er at være 1.200 medlemmer i 2020," fortæller teamchef og ejer af Feltet.dk, Jesper Johannesen.


 

"Jeg håbede, at det kunne blive filosofien på et landsbaseret cykelhold, som kan vokse sig stort. Konceptet bliver hele tiden forbedret takket være de mennesker, der er med til at skabe indholdet - og det er i høj grad også medlemmerne selv!," forklarer Jesper Johannesen, som også glæder sig over, at der er så stor diversitet blandt medlemmerne.


"Der skal være plads til alle. Uanset niveau, køn, alder og lignende. Jeg håber og føler mig overbevist om, at vi kan fortsætte den fornemme udvikling, vi har startet i år."

Mænd og kvinder fra serie 6 og til 2. division
Holdet har et internt forum, hvor der hver dag deles reportager fra medlemmernes træningsture eller de løb, de har deltaget i. Og ved siden er der masser af seriøse diskussioner om cykelløb samt fjollede opslag om spraglet tøj og endeløse punkteringer.
 

"Der er spas, gak og løjer, men også plads til de seriøse indspark. Hvis vi skal tage fodbold-terminologi i brug, så har vi jo ryttere fra serie 6 og til 2. division. Vi spænder vidt og bredt, og der bliver ikke set ned på fysisk formåen. Fedt at være en del af!," siger Søren Thorup Nielsen, som har været medlem siden den spæde start og blandt andet fungeret som løbskoordinator.


Pia Petersen kæmper sig opad Munkebjerg i lørdags (Foto: Martin Paldan, GripGrab)
 

"Der var en gut i noget kluboutfit, der cyklede ved siden af mig til Hærvejsløbet som spurgte: “Hvor er I fra?” Jeg svarede: “Øh, hele landet”," griner Lisette Henriksen, som stolt kører rundt i sin Team Motionsfeltet.dk-trøje så ofte som muligt.

Indtil videre er Team Motionsfeltet.dk oppe på 120 medlemmer, og i 2017 er målsætningen at blive 150 medlemmer. "Vi vil rigtig gerne have flere kvinder. De er med til at give god stemning og sætte mændene lidt på plads. Ja, nogen gange giver de os også baghjul. Vi tager kvinderne seriøs og har blandt andet investeret i specielle damebukser," tilføjer Jesper Johannesen. 

Masser af cykelløb og events

Netop cykelløbene er en central del af Team Motionsfeltet.dk. Som medlem får man nemlig tilbudt løbsstarter gratis eller til nedsat pris, så man kan komme ud og repræsentere holdet og få en masse gode oplevelser på cyklen. I 2016 har holdet blandt andet haft startpladser til Trædtil, Hærvejsløbet, Grejsdalsløbet, Danmarks Højeste, Postmaster DM-løbet, MENY VM-stafetten, TOUR Transalp, Mecklenburger Seen Runde og 30-40 andre løb.

"Vi har netop gennemført et fantastisk arrangement i Vejle, hvor vi kørte løbet DGI Gran Fondo Munkebjerg, prøvede vintertøj, fik tømt bødekassen, havde foredrag om træning og energi, fællesspisning med en afsluttende bytur. Perfekt sæsonafslutning," slutter Jesper Johannesen.


Flere af Team Motionsfeltet.dks-ryttere møder Jens Voigt til VM-stafetten 2016 (Foto: Motionsfeltet.dk)


Medlemmerne får også store rabatter på cykler, udstyr, tøj, rejser, events og energiprodukter - og selvfølgelig et sæt af det unikt designede cykeltøj, som kendetegner holdet.


Kunne du tænke dig at være en del af Danmarks største fordelsklub for motionister og et socialt fællesskab for glade cyklister og samtidig få masser af motivation til at hoppe på cyklen?

Så meld dig ind i Team Motionsfeltet.dk nu. Du får resten af 2016 gratis og vælge imellem tre pakker. 


 

 

Første cykelmagasin på gaden
Første udgave af Motionsfeltet.dk's nye magasin er landet på gaden! Læs det nu og få også adgang til 7 tidligere magasinet, som er udgivet af Bikemania Magazine.
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Følg Kasper Asgreen, Michael Valgren, Andreas Kron, Johan Price-Pejtersen samt Christopher Juul-Jensen i Romandiet Rundt.
Produktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
I dag lancerer Cannondale en helt ny model af deres ikoniske Scalpel. Cannondales ultra lette nye cross-country mountainbike er på vej på markedet.
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
Den 11. juni gæster Brian Holm, Rolf Sørensen og Bastian Emil Goldschmidt Det Ny Teater til en snak om cykelsportens barske storhed og varmer op til Tour de France 2024. 
Test: Ekoi Gara MIPS Air
EKOI Gara MIPS Air er en let, velventileret og komfortabel hjelm.
Hør dansk MTB-stjerne sætte ord på triumf
Simon Andreassen tog i går en af karrierens største sejre, da han vandt mountainbike World-Cuppen i Araxá i Brasilien. Efter sejren var han overvældet, men prøvede at sætte ord på triumfen.
Se Simon Andreassen vinde stor World Cup-sejr
Simon Andreassen vandt anden afdeling af World Cuppen - se hele den dramatiske sidste omgang.
Simon Andreassen vinder i World Cuppen
Danske Simon Andreassen vandt sensationelt anden afdeling af World Cuppen.
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Nu inviterer vi dig til at være med til at præge, hvilken retning Motionsfeltet.dk's nye digitale cykelmagasin skal have.

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

ANNONCE

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet